Den mørke fare: fanatisme: Drab af folk, som stjæler

Fortalt af Jabir ibn Abdullah: En tyv blev bragt til Profeten (صلى الله عليه وسلم). Han sagde: dræb ham. (Sunan Abu Dawud, Book 38, Hadith 4396)

Udtalelsen om drab på folk, som insisterer på at stjæle, optræder ingen steder i Koranen og er et produkt af endnu en opdigtet hadith. Det er også direkte mord. Udtalelsen i Koranen om folk, der stjæler, er som følger:

Hug hænderne af tyven, mand eller kvinde, som straf for det, han (eller hun) har begået – en straf, der skal tjene som eksempel (for at undgå gentagelse) fra Allah. Allah er almægtig, alvis. (Sura al-Ma’ida, 38) Det arabiske udtryk for udsagnsordet "at hugge" her er "igtaa". Ordet er flertalsform af verbet "gata’a", at hugge. Verbet "gata’a" i Koranen beskriver en særlig måde at hugge på, som vi kan se fra dets brug i et andet afsnit: Da hun hørte deres sladder, sendte hun dem en invitation og arrangerede en sammenkomst for dem. Hun gav dem hver en kniv og sagde (til Yusuf): "Gå ud til dem!" Da de fik ham at se, begyndte de at ophøje ham og skar sig i hænderne, og så udbrød de: "Storslået er Allah! Dette er ikke et menneske, han må være en ophøjet engel." (Sura Yusuf, 31) Det er ganske tydeligt her, at de ikke huggede deres hænder af med den kniv, de brugte til at skrælle den frugt, de fik. Vi kan se, at kniven gled i deres hænder og efterlod et snit i huden. Derfor kan vi, når vi husker på ordets betydning, se, at vi ikke kigger på en udtalelse omkring en total overskæring Drabet på de, som bliver ved at stjæle, er et andet produkt af opdigtede hadith, som ikke har nogen plads i Koranen.

Dette er også mord.

Albert Samuel Ankers oliemaleri "Old Age," 1885 men et snit, der minder om en afskrabning eller kødsår, der laves af afskrækkende årsager, eller for at markere personen som en tyv og derved forhindre ham i at gøre det igen.

Når man ser på Koranen, når det gælder udtalelsen om at stjæle, kan vi se, at fokus, som med alle typer kriminalitet, altid ligger på tilgivelse. Verset efter 5:38, hvori udtalelsen om tyveri beskrives, handler om at tilgive folk, som begår den handling. Den vigtigste betingelse for dette er selvfølgelig, at personen skal angre og forbedre sig. Verset lyder:

Men hvis nogen angrer sin uretfærdige handling og forbedrer sig, så vil Allah visselig godtage hans anger For Allah er tilgivende, barmhjertig. (Sura al-Ma’ida, 39) En anden vigtig pointe, der må understreges her, er årsagen til tyveriet. Samfund, hvori Koranens udtalelse omkring tyveri implementeres, er uden tvivl samfund, der er loyale overfor Koranens Sharia. Det er umuligt for et samfund, der adlyder Koranens Sharia, at have rige folk på én side og meget fattige folk på den anden, fordi samfund baseret på Koranen er samfund med det mest perfekte velfærdssystem. Med andre ord beskytter de folk, der har midlerne, dem som ikke har noget, og de bærer et ansvar for at give til de trængende. Versene omkring dette lyder:

Når vi får denne information, så lad os stille spørgsmålet, hvorfor stjæler folk overhovedet?

Den første grund er, at de stjæler på grund af behov. Når en person er i en vanskelig situation, i gæld eller hærget af fattigdom, kan han træffe det forkerte valg at ty til tyveri. Men i sådan et samfund under Koranens beskyttelse er det umuligt for nogen at være i vanskelige omstændigheder, i gæld eller hærget af fattigdom. De fattige vil blive beskyttet af dem med flere midler, mens udtalelsen i Koranen omkring gæld for folk i vanskeligheder er meget klar, og lyder som følger:

Det er umuligt i et samfund, som adlyder den ægte Sharia i Koranen, at der er rige folk såvel som fattige. De rige beskytter altid dem i nød og har ansvar for at give til de fattige.

Den anden sandsynlige grund til tyveri kan være mentale eller psykologiske forstyrrelser. Dette er en speciel tilstand, der kræver behandling og rehabilitering, og det pågældende individ er sygt, ikke skyldigt. I praksis er der ingen andre årsager, der kan lede en person til at stjæle. Ved at fjerne årsagerne til det, forhindres en forbrydelse som tyveri i islamiske samfund lige fra udgangspunktet.

Da fortalerne for overtro, som naturligvis ignorerer alt dette, forsøger at afbillede islam som en religion af død og vold, er deres udtalelse fuldstændig i strid med Koranen. De er ligeglade med, at mens tyveri er ulovligt, er en person der stjæler generelt enten i nød eller lider af en psykologisk forstyrrelse, men både trængende og syge folk er muslimers ansvar. Da de ikke ser det ansvar, er de i stand til de mest skamløse mord på grund af denne udtalelse. De folk, som håndhæver denne falske udtalelse kan tydeligvis ikke lide Koranen (må Gud forbyde det), betragter den som værende i uoverensstemmelse med deres egen perverse tankegang og forsøger at implementere deres eget lovsystem i stedet for Koranens. Men når vi ser på Koranen, ser vi kærlighed og tilgivelse frem for vold.