Den mørke fare: fanatisme: Hvad bringer Koranens sande Sharia til et land?

Hvis der virkelig var et land, som brugte Islams sande Sharia, hvordan ville det så se ud? Det ville være meget udviklet, når det gælder kunst og videnskab, ville have et højt uddannelsesniveau og en høj levestandard, ville være af høj kvalitet, fredeligt, kærligt og fortaler for forening med alle mennesker i verden. Det ville stå vagt om fred og være en model for kærlighed; det ville omfavne jøder, kristne og ateister, det ville betragte folk med alle ideologier som venner og ville respektere dem alle, ville påtage sig opgaven med at bringe stilhed og ro til verden, ville tænke på dem i nød før sig selv, og ville finde løsninger for dem. Det ville være kærligt og lykkeligt. Ud over at være meget høj kvalitet, ville folket i det land også have en ultramoderne og meget demokratisk livsstil. Alle holdninger ville kunne udtrykkes frit, uden nogen aggressioner, fornærmelser, intolerance eller vold. Goder ville ikke ophobes og akkumuleres. En Koranisk livsstil baseret på at beskytte de fattige og "sætte andre før sig selv" ville herske. Der ville ikke være nogen fattige. Et sådant system ville være et, hvor alle verdens folk kunne leve lykkeligt, og som alle verdens lande ville være glade for.

Hvis vi sammenligner den beskrivelse med lande, som kalder sig "Islamisk Republik", fremstår en stor forskel med det samme. Det system, der lige nu anvendes under sharias navn, er bestemt ikke islams sharia. For at folk skal kunne leve efter islams sharia, ville den religion skulle renses for al sin overtro, og ville skulle møde alle de beskrivelser, der prises i Koranen og beskrives ovenfor.

For at det skal kunne ske, er det essentielt for lederen af et land, der regeres under islam, at handle i total overensstemmelse med Koranen, ikke med overtro. En muslimsk leder, som følger Koranen, vil have tre hovedtræk: han eller hun vil være hengiven, demokratisk og retfærdig. På grund af de egenskaber, vil en sådan leder altid være troværdig. Folk, som lever under beskyttelse af en muslimsk leder, som fuldt ud adlyder Koranens moralske værdier, vil nyde den mest perfekte frihed, hvis lige aldrig før er set. Ingen islamiske pligter vil pålægges nogen. Alle vil handle i lyset af deres egen tro. Alle vil have ret til at tale frit. Der vil ikke gives særrettigheder til nogen. Alle vil blive behandlet ens. Retfærdighed vil ydes ligeligt til alle. Folk vil stadig adlyde verset, "O I troende! Vær opretholdere af retfærdighed som vidner foran Allah, selvom det skulle være imod jer selv, (jeres) forældre eller (jeres) slægtninge" (Sura an-Nisa’, 135), selv hvis det nogle gange virker mod muslimer.

En muslimsk leder vil altid stræbe efter og ønske at etablere kærlighed. Fordi grunden til religioners åbenbaring, grunden til menneskelig eksistens og grunden til skabelsen af paradis, er kærlighed. Konflikt vil være meningsløs i et samfund, hvor kærlighed hersker, hvor ingens frihed er begrænset, og hvor alle behandles ligeligt i overflod. Konflikterne vil også forsvinde, når uretfærdighed, kærlighedsløshed og fjendskab udryddes.

Derfor må vi, for at forstå Sharia, se på Koranen, og ikke på praksisserne i de lande, som påstår at anvende Islams Sharia. Islam kom med Koranen. Derfor er den eneste Islamiske Sharia den, som findes i Koranen, og den er meget klar. Det er umuligt for et land, som ikke anvender det retfærdige system, demokrati og den frihed, Koranen beskriver, at være en rollemodel, når det gælder Sharia. Det ville derfor være forkert af nogen at foreslå, "Men det er sådan, den anvendes i dette land, så Islam vil bringe brutalitet med sig." Det system, der må anklages her, er det falske, der indføres i Islams navn af det pågældende lands ledere. Det er ikke Koranens system. (Koranen er bestemt større end det.)

Den manglende evne til at indføre det sande system af Koranens Sharia, som ville medføre de glæder, der nævnes ovenfor, og det at brutalitet misrepræsenteres som Koranens Sharia er selvfølgelig en meget forfærdelig ting: At skyde skylden på islam er dog ikke svaret. De, som skyder skylden på islam, gør stor skade ved at forsøge at eliminere det som det eneste svar på radikalisme, vold og brutalitet. De letter faktisk de radikaliseredes vej ved at forsøge at svække islam. Det er ikke deres beskyldninger eller de våben, de producerer, som vil eliminere radikalisme og de falske trosretninger, der opstår under Islams navn. Den eneste måde er at forstå Islam på den rigtige måde. Der er et problem med falsk tro. Og falsk tro kan kun fjernes ved at erstatte den med sande.