Den mørke fare: fanatisme: Kvinders arveret

Den måde, hvorpå kvinder får halvdelen af mænd under arveret er et andet emne, der ofte mistolkes af mange folk. Nogle folk, som ikke formår at forstå Koranens ånd, det basale i islam og vores Herres beskyttelse og hengivenhed, forsøger at føre bevis for deres egne påstande ved at analysere vers, der beskriver fordelingen af arv, separat i stedet for som en samlet enhed. Men arveret er faktisk endnu et tegn på, hvordan kvinder beskyttes i Koranen. Versene om kvinders andel af arv er som følger:

Allah foreskriver jer vedrørende jeres børn:

Som vist i det første vers, er arv i islam en rettighed, der nydes af både mænd og kvinder. Det andet vers beskriver fordelingen af den arv, baseret på folks behov og ansvar.

Når man ser på Koranen som helhed, ser man, at forsørgelsen af moderen, konen, datteren eller søsteren er et ansvar, der ikke ligger hos dem, men hos en søn, ægtemand, far eller bror. Dette gælder gennem hele en kvindes liv. Med andre ord er en søn, mand, far eller bror ansvarlig for en kvinde og hun er under hans beskyttelse, indtil hendes liv slutter.

For eksempel får en kvinde, når hun gifter sig, en medgift af sin mand. I Koranens syn gives medgiften direkte til kvinden, ikke til familien. Efter ægteskabet er kvindens og hendes børns fysiske forsørgelse fuldstændig mandens ansvar. Som vi skal se nærmere på senere hen, fortsætter vedligeholdet og det finansielle ansvar, selv i tilfælde af skilsmisse. Alle udgifter, som ikke pålægges kvinden, er derfor mandens ansvar. Det faktum, at en kvindens finansielle pleje er mandens ansvar, betyder ikke, at der ligger nogen begrænsninger på hende. Det betyder heller ikke, at en kvinde er et trængende individ. Sikkerhedsforanstaltningen her er et symbol på den værdi, der tilknyttes kvinder, og skal sikre, at en kvinde aldrig lider i sit liv. En kvinde er fri til at leve, som hun ønsker, fri til at arbejde eller ikke, tjene penge eller ikke, starte en virksomhed eller ikke og styre et firma og endda en stat, præcis som hun vil. At hun er under en mands beskyttelse finansielt begrænser ikke hendes socialliv, hindrer hende ikke i at være fri eller lukker hende inde som en fange. En kvinde under en mands beskyttelse betyder heller ikke, at han har nogen rettighed over hende. Koranen siger ikke noget om, at en mand kan befale en kvinde noget. Det finansielle ansvar, som pålægges mænd, skal sikre, at kvinder, som er under særlig beskyttelse i Koranen, aldrig lider gennem deres liv.

Men i Koranens syn har en kvinde intet sådan ansvar over for nogen. På samme måde som hun ikke har noget ansvar for forsørgelsen af andre, har hun heller ingen pligt til at tage vare på sig selv. Hun behøver ikke arbejde, hvis hun ikke ønsker det – hun har ingen sådan pligt.

I tillæg har en kvinde retten til at bruge sine egne ejendele, som hun ønsker. Selv hvis hun er rig, har hun ingen pligt til at bidrage til familiebudgettet. Hun har ingen pligt til at påtage sig noget finansielt ansvar for sine børn. Selv hvis en kvinde er rigere end manden, forbliver hans finansielle pligt uændret.

En kvinde kan bruge sin andel af arven som hun ønsker, bruge den eller gemme den. Men en mand har pligt til at bruge sin andel til at forsørge og tage sig af kvinden. Forsørgelsen, velværet og komforten hos hans kone, børn og søster –hvis han har nogen– er fuldstændig hans ansvar. Lad os huske, at dette er beregnet, ikke fordi en kvinde har behov for det, men for at forhindre hende i at blive fejlbehandlet gennem sit liv.

Set i lyset af de fakta, der udtrykkeligt beskrives i Koranen, ville balancen blive forringet for manden, hvis en mand og en kvinde fik samme andel af arven, fordi han har en pligt til at tage sig af familien, mens kvinden ikke har nogen sådan pligt.

Det faktum, at en kvindes finansielle støtte er en mands ansvar, begrænser ikke den kvinde betydeligt. Forholdsreglen her er et symbol på den værdi, der tilknyttes kvinder.

Den følgende bestemmelse i verset er også meget vigtig, efter legater og gæld (er dækket) Hvis en afdød har efterladt en arv, må enhver handling være i overensstemmelse med den arv. Den afdøde kan have efterladt alle sine ejendele til kvinden og ingenting til de mandlige medlemmer af familien: i det tilfælde vil testamentet være gyldigt, og alt vil gå til kvinden. Der er speciel visdom i den måde, hvorpå Gud lægger kvinders finansielle ansvar hos mænd. Hvis Gud ønskede det, ville mænd ikke pålægges nogen sådan byrde, og kvinder ville være ansvarlige for at forsørge sig selv og deres børn i fraværet af en finansiel garanti. Dette ville være et stort ansvar og en tung psykologisk byrde. Ingen sådan materiel byrde pålægges kvinder i Koranen.