Hvem er Haman i Koranen ?

Arkæologiske fund afdækker i hver detalje en Mirakuløs side ved Koranen. De seneste data om Faraos hjælper ‘HAMAN’, der fortælles om i Koranen, er også et af disse.

Ordet Haman, der i 6 forskellige vers i Koranen (Al-Qasas, 28/6,8,38, Al-Ankabut, 29/39, Al-Mu'min, 40/24,36),nævnes som en af Faraos nærmeste mænd, er set fra Koranens side i sandhed et historisk mirakel.

Som det forstås af disse vers, sendte Allah profeten Moses med tegn, mirakler og beviser til Farao, Haman og Karun, men de beskyldte Moses for at være “en meget løgnagtig troldmand” og afviste hans forkyndelse. (Al-Ankabût 29/39; Ghâfir 40/23-24) Ja, Farao, som hævdede guddommelighed, sagde, da Moses kaldte ham til at anerkende den ophøjede Allah, til de fremmeste i sit folk: “Jeg kender ingen anden gud for jer end mig”, og bad også Haman om at bygge ham et tårn, for at han kunne nå Moses' gud og finde Ham. (Al-Qasas, 28/38; Al-Mu'min, 40/36-37)Til sidst blev Kârûn, Farao og Hâmân straffet på grund af deres synder. (Al-Ankabût 29/39)Hâmân, der nævnes i Koranen. må have været vesir hos den af profeten Moses tiltalte og bekæmpedeFarao eller en af de vigtige personligheder i hans palads eller ypperstepræst for Amon-kulten.

Heroverfor forekommer i Toraen, i afsnittet om profeten Moses' liv, ikke en –med Farao nært forbundet- Haman; men som hjælper for en persisk/babylonsk konge, der levede omkring 1100 år efter profeten Moses og undertrykte jøderne.(KM. ESTER/Bap: 3-10). Orientalisterne, der ser dette, glæder sig: “Se, vi har fundet en fejl i Koranen!”.Men denne glæde afbrydes, da den egyptiske hieroglyfskrift blev tydet, og navnet “Haman” blev fundet i gamle egyptiske indskrifter.

Hieroglyfindskrifter skrevet på oldegyptisk kunne ikke læses før det 18. (rettelig 19.) århundrede. For med kristendommens udbredelse i området var både Egyptens gamle tro og dets sprog gået i glemmebogen. Den seneste kendte dato for brugen af hieroglyfskrift er en indskrift fra år 394 e.Kr. Derefter blev dette sprog glemt helt indtil år 1799 (altså det 19. Århundrede).Skriftens hemmelighed blev opklaret ved fundet af en indskrift, der kaldes “Rosetta Stone” og stammer fra 196 f.Kr. Det særlige ved denne tavle var, at den var skrevet med tre forskellige skrifter: Hieroglyfisk, demotisk (hieroglyffernes håndskriftform) og græsk. Også ved hjælp af den græske tekst blev den gamle egyptiske skrift på tavlen fuldstændig tydet af en franskmand ved navn Jean-Françoise Champollion.

Med tydningen af hieroglyffer nåede man endnu en meget vigtig oplysning: Navnet “Haman”forekom virkelig i egyptiske indskrifter i profeten Moses' (as) tid. På et monument i Hof-museet i Wien omtaltes dette navn. I samme indskrift blev Hamans nærhed til Farao også fremhævet. (Walter Wreszinski, Aegyptische Inschriften aus dem K.K. Hof Museum in Wien, 1906, J C Hinrichs’ sche Buchhandlung)Med udgangspunkt i disse oplysninger kan det uden besvær siges, at Hâman i ESTER, som det meddeles (Ester 7/10;9/7-10) først blev bragt til en høj stilling som vesir af kong Ahaşveroş, og siden –efter at være dømt som forræder- hængt sammen med sine sønner, og Haman, der i Koranen er en af dem i Faraos nære kreds, ikke er den samme person.

Dette forhold vil vi forsøge at forklare i nogle punkter: 1. Den Haman, der forekommer i Bibelen/ESTER, er navnet på en person. For dér forekommer han som: “Hammedatans søn, agagitten Haman” (ESTER, 3/1). Den Hâman, der omtales i Koranen, ses derimod mere som en titel end som et navn. At man i officielle tiltaler bruger titler frem for navne, er en tradition, der også kendes i dag. Ifølge dette viser det, at han i Koranen, da han af Farao får til opgave at bygge et tårn, tiltales “HAMAN!”, at dette ord er en titel, der har med hans hverv at gøre.

Således omtales Haman i ordbogen “Personer i Det Nye Rige”, der er udarbejdet på grundlag af alle indskrifter, som “Lederen af dem, der arbejder i stenbruddene”. (Hermann Ranke, Die Agyptischen Personennamen, Verzeichnis der Namen, Verlag Von J J Augustin in Glückstadt, Band I, 1935, Band II, 1952)

2. Den franske videnskabsmand Prof. Dr. Maurice Bucaille gav navnet “Haman” til en fransk egyptolog og anførte, uden at sige at dette navn forekommer i Koranen, at det var “et citat fra et arabisk håndskrift fra det 7. århundrede”. Eksperten sagde, at det ikke var muligt, at en oplysning fra hieroglyfferne kunne være kommet ind i et arabisk håndskrift fra det 7. århundrede, men at han ville se i navnelisterne fra Faraos palads (Dictionary of Personal Names of the New Kingdom by Ranke). Da man så efter, kom sandheden endnu en gang frem. Resultatet udtrykte en vigtig sandhed. Hâman var, i modsætning til påstanden fra dem, der modsætter sig Koranen, ganske som det forekommer i Koranen, en person, der levede i Egypten på profeten Moses' tid, og som, sådan som der omtales i Koranen, stod Farao nær og havde med byggearbejder at gøre. Måske var han minister for offentlige arbejder.!!!!

Det er dog en kendsgerning, at hieroglyfskriften siden den tid, hvor Koranens åbenbaring blev sendt ned, var fuldstændig glemt, og at ingen læste denne skrift før det 19. århundrede. Den pågældende udtalelses oprindelige engelske ordlyd er således: “But, it is a fact that the hieroglyphs had been totally forgotten at the time of the Qur’anic Revelation and that one could not read them until the 19th century A.D.” (Maurice Bucaille, Moses and Pharaoh in the Bible, Qur’an and History, p. 192-193)

3.Disse videnskabelige konstateringer beviser endegyldigt eksistensen af den Hâman, der i Koranen; optræder som en af Faraos nære mænd. Når vi altså, uden at betragte Haman i ESTER -som nogle siger- som et eventyr, accepterer, at han også er sand, må vi også acceptere, at disse to Haman'er er forskellige personer.-Som anført ovenfor forekommer Hamans navn også i Bibelen. Fra det tredje Kapitel i Toraens Esters Bog fortælles der indgående om den undertrykkelse, jøderne i Iran var udsat for, om den andel, vesiren ved navn Hâman havde heri, om hvordan den jødiske pige ved navn Ester kom ind i kong Ahaşveroş' palads og påvirkede herskeren, og om hvordan hun til sidst reddede jøderne ved at få Hâman, hans ti sønner og endnu mange iranere dræbt.

Det Ser ud til, at ligesom vores folk stadig betegner grusomme mennesker med navne som “farao, nemrut”, kunne jøderne heller ikke glemme navnet på Haman i Egypten, de bevarede ham i erindringen som en “grusom vesir”, og under begivenhederne i Iran hæftede de dette navn fra deres erindring på den grusomme vesir, de stødte på, omtalte ham som Haman og optegnede det sådan i Esters bog.

Det er også muligt, at den egyptiske Hâmân under Toraens senere bearbejdelse og omskrivning af rabbinerne blev forvekslet med den grusomme vesir i Iran, og at dette førte til en sådan situation. En anden mulighed er også, at begge vesirer hed Hâmân. Hvorfor skulle det ikke være muligt, som i mange eksempler, også for Hâmân at tænke sig to forskellige historiske personer med samme navn. (for udførlig information se Akhepedia Forum)

4.Navnet på Faraos vesir ved navn Haman, der forekommer i Koranen og stod over for profeten Moses, er også af en art, der bekræfter denne opfattelse. For; den døråbningsindskrift, der er på Wiens universitet, en vesir med ansvar for stenarbejder og arbejdere, HEMAN, oversættes som hetap. Hemen hetap er klart navnet AMENHOTEP. Skrivemåden viser dette. I så fald støder vi i Egyptens historie på AMENHOTEP, en vesir med ansvar for stenarbejder. Amenhotep huy! Denne vesir er en, der var fælles vesir for farao 3. Amonhotep og 4. Amonhotep.

Sammenfattende kan det siges, at fundet af Hâmâns navn i gamle egyptiske indskrifter ikke blot gør bagvaskelserne mod Koranen til intet, men endnu en gang viser, at den er fra Allah. For i Koranen er en historisk oplysning, der på den tid, den blev sendt ned, ikke var mulig at nå eller tyde, på mirakuløs vis blevet overbragt til os. .