Koranens mirakler: Historie

Ordet “Haman” i Koranen

Den information, der gives i Koranen omkring det gamle Egypten, afslører mange historiske fakta, som ikke er blevet opdaget indtil for nyligt. Disse fakta indikerer også for os, at hvert ord i Koranen er kommet til af sand visdom.

Den information, der gives i Koranen omkring det gamle Egypten, afslører mange historiske fakta, som ikke er blevet opdaget indtil for nyligt. Disse fakta indikerer også for os, at hvert ord i Koranen er kommet til af sand visdom.

Haman er en karakter, hvis navn er nævnt i Koranen sammen med Faraoen. Han registreres seks forskellige steder i Koranen som en af de tætteste mænd på Faraoen.

Overraskende nok nævnes Hamans navn aldrig i de sektioner af Toraen, der beskæftiger sig med Moses’ liv. Men omtalen af Haman kan findes i det sidste kapitel af det Gamle Testamente, som navnet på en hjælper til en Babylonsk konge, som påførte Israelitterne mange grusomheder omkring 1100 år efter Moses.

Nogle ikke-muslimer, som påstår, at Profeten Muhammad (må fred være med ham) skrev Koranen ved at kopiere fra Toraen og Biblen, påstår også, at han under processen forkert overførte nogle af emnerne fra disse bøger til Koranen.

Det absurde ved disse påstande blev først demonstreret, efter det egyptiske hieroglyffiske alfabet var blevet tydet, for omkring 200 år siden, og navnet ”Haman” blev opdaget i de gamle skrifter.

Før disse opdagelser kunne skriverierne og inskriptionerne fra det gamle Egypten ikke forstås. Sproget i det gamle Egypten var hieroglyffisk, hvilket overlevede gennem tiden. Men med spredningen af kristendommen og andre kulturelle indflydelser i det 2. og 3. århundrede e.Kr., forlod Egypten sine gamle trosretninger såvel som hieroglyffisk skriveri. Det sidst kendte eksempel på brug af hieroglyffer var en inskriptioner fra 394 e.Kr. Så blev det sprog glemt, og der var ingen tilbage, der kunne læse og forstå det. Og sådan var situationen indtil for omkring 200 år siden…

Mysteriet om de gamle egyptiske hieroglyffer blev løst i 1799 med opdagelsen af en plade kaldet ”Rosettestenen”, der stammede fra 196 f.Kr. Det vigtige ved denne inskription var, at den var blevet skrevet med tre forskellige slags skrift: Hieroglyffer, demotisk (en forenklet version af gammel egyptisk hieratisk skrift) og græsk. Ved hjælp af den græske skrift blev den gamle egyptiske skrift afkodet. Oversættelsen af inskriptionen blev færdiggjort af en franskmand ved navn Jean-Françoise Champollion. Altså blev et glemt sprog og de begivenheder, der var relateret til det, bragt frem i lyset. På denne måde blev en stor del viden om det gamle Egyptens civilisation, religion og sociale liv tilgængeligt.

Gennem tydningen af hieroglyffen blev vigtig viden afsløret: navnet ”Haman” blev faktisk nævnt i egyptiske inskriptioner. Dette navn blev omtalt i et monument i Hof Museet i Wien.³⁴

I ordbogen for Folket i Det Nye Kongedømme, som blev lavet baseret på hele samlingen af inskriptioner, siges Haman at være ”lederen af stenbrudsarbejdere.”³⁵

Resultatet viste en meget vigtig sandhed. I modsætning til de falske påstande fra Koranens modstandere var Haman en person, som levede i Egypten på Moses’ tid, som havde været tæt på Faraoen, og havde været involveret i bygningsarbejde, ligesom det siges i Koranen.

Endvidere er verset i Koranen, som beskriver hændelsen, hvor Farao bad Haman om at bygge et tårn, i perfekt overensstemmelse med dette arkæologiske fund:

«I øverste!" sagde Farao. "Jeg ved ikke af, at I har nogen anden gud end mig. Hāmān! Tænd ild under leret for mig, og lav mig et palads! Måske kan jeg stige op til Moses’ gud! Jeg anser ham for at være en af dem, der lyver.» (Koranen, 28:38)

Som konklusion gjorde eksistensen af navnet Haman i de gamle egyptiske inskriptioner ikke kun Koranens modstanderes opfundne påstande ugyldige, men bekræftede også endnu en gang det faktum, at Koranen kommer fra Gud. På en mirakuløs måde kommunikerer Koranen historisk information til os, som man ikke besad eller forstod på Profetens tid.

Egyptiske herskeres titler i Koranen

Moses var ikke den eneste profet i det gamle Egyptens historie, der levede på Egyptisk jord. Profeten Josef havde levet i Egypten længe før Moses.

Moses var ikke den eneste profet i det gamle Egyptens historie, der levede på Egyptisk jord. Profeten Josef havde levet i Egypten længe før Moses.

Vi møder en bestemt parallel, når vi læser om historierne om Moses og Josef. Mens man henviser til den egyptiske hersker på Josefs tid, bruges ordet “malik” (Kongen) i Koranen:

«Kongen (malik) sagde: "Bring ham (Josef) til mig, så jeg kan få ham helt for mig selv!" Da han havde talt med ham, sagde han: "Fra i dag er du en magtfuld og betroet mand hos os.» (Koranen, 12:54)

I kontrast henvises der til herskeren på Moses’ tid som “Faraoen”:

Historiske optegnelser tilgængelige i dag viser os grunden til disse regenters forskellige nomenklaturer. Ordet ”farao” var oprindeligt navnet givet til det royale palads i Egypten. Herskerne af det gamle dynasti brugte ikke titlen. Brugen af ordet farao som regentens titel begyndte ikke indtil æraen for det ”Nye Kongedømme” i egyptisk historie. Denne periode begyndte med det 18. dynasti (1539-1292 f.Kr.) og ved det 20. dynasti (945-730 f.Kr.) blev ordet ”farao” vedtaget som en respekttitel.

Derfor manifesteres Koranens mirakuløse natur endnu en gang her: Josef levede på det Gamle Kongedømmes tid, og derfor blev ordet ”malik” brugt om den egyptiske regent i stedet for ”farao”. I modsætning tiltales Egyptens hersker på Moses’ tid som ”farao”, da han levede i det Nye Kongedømme.

Der er ingen tvivl om, at man må have viden om Egyptens historie for at kunne lave en sådan skelnen. Men historien om det Gamle Egypten var blevet fuldstændig glemt i det 4. århundrede, da hieroglyffer ikke længere kunne forstås, og blev ikke genopdaget indtil det 19. århundrede. Derfor var der ingen dybdegående viden om den egyptiske historie tilgængelig, da Koranen blev afsløret. Dette faktum er endnu et af utallige beviser, der viser, at Koranen er Guds ord.

KONKLUSION: KORANEN ER GUDS ORD

Alt, vi ind til nu har set, viser os et tydeligt faktum: Koranen er en bog, hvori alle fakta er blevet bevist sande. Fakta om videnskabelige emner og nyheder givet om fremtiden, fakta som ikke kunne have kendt på den tid, blev meddelt i versene. Det er umuligt, at denne information har været kendt med det niveau af viden og teknologi, som de havde på den tid. Det er tydeligt, at dette udgør klart bevis for, at Koranen ikke er menneskets ord. Koranen er Gud den Almægtiges ord, Skaberen af alt og Den, der omfatter alt med Sin viden. I et andet vers siger Gud om Koranen: “Hvis den kom fra nogen anden end Gud, ville de have fundet megen uoverensstemmelse i den.” (Koranen, 4:82) Ikke nok med, at der ikke er nogen uoverensstemmelser i Koranen, men hver information, den indeholder, afslører miraklet bag denne guddommelige bog mere og mere for hver dag.

Det, mennesket må gøre, er at holde fast i denne hellige bog nedsendt af Gud, og at modtage den som den eneste vejledning. I et af versene siger Gud til os:

”Dette er et velsignet skrift, som Vi har sendt ned; følg det og vær gudfrygtige! Måske vil I finde barmhjertighed!„ (Koranen, 6:155)

I Sine andre vers, bemærker Gud:

”Sig: "Sandheden kommer fra jeres Herre. Lad så blot, hvem der vil, tro, og hvem der vil, være vantro!" '„ (Koranen, 18:29)

”Nej, dette er en påmindelse; om nogen vil, skal han huske den.” (Koranen, 80:11-12)