Koranens mirakler: Universet

Indhold

Introduktion

For fjorten århundreder siden sendte Gud Koranen ned til menneskeheden som en bog, der skulle vejlede. Han opfordrede folk til at blive vejledt til sandheden ved at følge denne bog. Fra dens åbenbaringsdag til dommedag vil denne bog forblive den eneste vejledning for menneskeheden. Koranens mageløse stil og den overlegne visdom i den er tydelige beviser for, at den er Guds ord. Desuden har Koranen mange mirakuløse egenskaber, der beviser, at det er en åbenbaring fra Gud. En af disse egenskaber er det faktum, at et antal videnskabelige sandheder, som vi først har været i stand til at afsløre med teknologien i det 20. århundrede, blev skrevet i Koranen for 1400 år siden.

Selvfølgelig er Koranen ikke en videnskabelig bog. Men mange videnskabelige fakta, som udtrykkes på en meget koncis og dyb måde i dens vers, er først blevet opdaget med det 20. århundredes teknologi. Disse fakta kunne ikke være kendt på den tid, hvor Koranen blev åbenbaret, og det er endnu mere bevis for, at Koranen er Guds ord.

For at kunne forstå Koranens videnskabelige mirakel må vi først kaste et blik på niveauet af videnskaben på den tid, hvor denne hellige bog blev åbenbaret.

I det 7. århundrede, da Koranen blev åbenbaret, havde det arabiske samfund mange overtroiske og grundløse ideer omkring videnskab. Da de manglede teknologien til at undersøge universet og naturen, troede disse tidlige arabere på myter arvet fra tidligere generationer. De formodede for eksempel, at bjerge støttede himlen ovenover. De troede, at jorden var flad, og at der var høje bjerge i begge ender. Man troede, at disse bjerge var stolper, som holdt himmelhvælvingen højt ovenover.

Men alle disse overtroiske tanker i det arabiske samfund blev elimineret med Koranen. I Sura Sad, vers 2, blev der sagt: “ Gud er den, der har rejst himlene uden synlige støtter…” (Koranen, 13:2). Dette vers afkræftede den tro, at himlen forbliver oppe på grund af bjergene. I mange andre spørgsmål blev vigtige fakta afsløret på en tid, hvor ingen kunne have kendt til dem. Koranen, som blev åbenbaret på en tid, hvor folk vidste meget lidt astronomi, fysik eller biologi, indeholder nøglefakta om en række emner såsom universets skabelse, skabelsen af menneskets, atmosfærens struktur og de delikate balancer, der gør liv på jorden muligt.

Lad os nu sammen se på nogle af de videnskabelige mirakler afsløret i Koranen.

UNIVERSET KOMMER TIL

Universet kommer til

Universets oprindelse er beskrevet i Koranen i det følgende vers:

«[Gud er] Skaberen af himlene og jorden…» (Koranen, 6:101)

Denne information fra Koranen er i fuld overensstemmelse med denne moderne videnskabs fund. Den konklusion, astrofysik har nået i dag, er at hele universet, sammen med dimensionerne materie og tid, kom til eksistens som resultat af en stor eksplosion som skete på ingen tid. Denne hændelse, kendt som ”The Big Bang” viste, at universet blev skabt fra intethed som resultat af eksplosionen af et enkelt punkt. Moderne videnskabelige kredse er enige om, at The Big Bang er den eneste rationelle og beviselige forklaring på universets begyndelse og på, hvordan universet kom til.

Før Big Bang var der ingenting, der hed materie. Fra en tilstand af ikkeeksistens, hvor hverken materie, energi eller tid eksisterede, og som kun kan beskrives metafysisk, blev materie, energi og tid alt sammen skabt. Dette faktum, som først for nylig er blevet opdaget af moderne fysik, blev fortalt til os i Koranen for 1400 år siden.

Universets udvidelse

I Koranen, som blev åbenbaret for 14 århundreder siden på en tid, hvor astronomiens videnskab stadig var primitiv, blev universets udvidelse beskrevet sådan her:

«Himlen byggede Vi med styrke og gjorde den vid.» (Koranen, 51:47)

Ordet ”himlen”, som bruges i dette vers, bruges diverse steder i Koranen med betydningen af rum og univers. Ordet bruges igen her med den betydning. Med andre ord afsløres det i Koranen, at universet ”udvider sig”. Og det er den konklusion, videnskaben har nået i dag.

Ind til begyndelsen af det 20. århundrede var det eneste synspunkt, der herskede i videnskabens verden, at ”universet har en konstant natur og det har eksisteret i uendelig tid”. Forskningen, observationerne og beregningerne udført ved hjælp af moderne teknologi har dog vist, at universet faktisk havde en begyndelse, og at det konstant ”udvider sig”.

I begyndelsen af det 20. århundrede beregnede den russiske fysiker Alexander Friedmann og den belgiske kosmolog Georges Lemaitre teoretisk, at universet er i konstant bevægelse, og at det udvider sig.

Dette faktum blev også bevist af observationsdata i 1929. Mens han observerede himlen med et teleskop, opdagede Edwin Hubble, amerikansk astronom, at stjernerne og galakserne konstant bevægede sig væk fra hinanden. Et univers, hvor alt konstant bevæger sig væk fra alt andet indebar et konstant udvidende univers. Observationerne udført i de efterfølgende år bekræftede, at universet konstant udvider sig. Dette faktum blev forklaret i Koranen, før nogen kendte til det. Det er fordi, Koranen er ord fra Gud, Skaberen, og Herskeren over hele universet.

Opdelingen af “himlene og jorden”

Ordet ratq oversat til “syet til” betyder “blandet sammen, blendet” i arabiske ordbøger. Man bruger det til at referere til to forskellige stoffer, der udgør en helhed.

Et andet vers omkring skabelsen af himlene er som følger:

«Har de, der er vantro, ikke set, at himlene og jorden hang sammen? Men Vi rev dem fra hinanden og skabte af vand alt levende. Vil de ikke tro?» (Koranen, 21:30)

Ordet ratq oversat til “syet til” betyder “blandet sammen, blendet” i arabiske ordbøger. Man bruger det til at referere til to forskellige stoffer, der udgør en helhed. Udtrykket ”vi opsprættede” er udsagnsordet fataqa på arabisk og betyder, at noget kommer til ved at ødelægge eller rive strukturen af ratq fra hinanden. Et frø, der spirer fra jorden, er en af handlinger, hvor udsagnsordet anvendes.

Lad os igen kaste et blik på verset, nu når vi har denne viden. I verset er himlen og jorden først omfattet af tilstanden ratq. De separeres (fataqa) ved at en kommer ud af den anden. Interessant nok, når vi husker de første øjeblikke i Big Bang, ser vi, at en enkelt punkt indeholdt alt materien i universet. Med andre ord var alt, inklusiv ”himlene og jorden”, som ikke var skabt endnu, samlet på dette punkt i en tilstand af ratq. Dette punkt eksploderede voldsomt, hvilket gjorde, at materien fataqa og i processen skabte hele universets struktur.

Når vi sammenligner udtrykkene i verset med videnskabelige fund, ser vi, at de er i perfekt overensstemmelse med hinanden. Interessant nok kom man ikke frem til disse fund før i det 20. århundrede.

Kredsløb

Når der henvises til Solen og Månen i Koranen, understreges det, at begge bevæger sig i et bestemt kredsløb.

«Han er den, der skabte natten og dagen, solen og månen. Hver især løber i en bane.» (Koranen, 21:33)

Det nævnes også i et andet vers, at Solen ikke er statisk men bevæger sig i en bestemt bane:

«og solen løber til et hvilested, den har. Dette er Den Mægtiges og Den Videndes bestemmelse.» (Koranen, 36:38)

Disse fakta skrevet i Koranen er blevet opdaget af astronomiske observationer på vores tid. Ifølge beregninger af eksperter inden for astronomi, bevæger Solen sig med den enorme fart på 720.000 kilometer i timen i retning af stjernen Vega i et særligt kredsløb kaldet Solar Apex. Dette betyder, at Solen cirka bevæger sig 17.280.000 kilometer om dagen. Ligesom Solen bevæger alle planeter og satellitter i Solens tyngdekraftssystem sig også den samme distance. Desuden er alle stjernerne i universet i en lignende planlagt bevægelse.

At hele universet er fuldt af stier og baner ligesom denne, skrives i Koranen som følger:

«Ved himlen med stjernebanerne!» (Koranen, 51:7)

Der er omkring 200 milliarder galakser i universet, bestående af næsten 200 milliarder stjerner hver. De fleste af disse stjerner har planeter, og de fleste af planeterne har satellitter. Alle disse himmellegemer bevæger sig i meget præcist udregnede kredsløb. I millioner af år har hver af dem ”svømmet” rundt i sit eget kredsløb i perfekt harmoni og orden med alle de andre. Endvidere bevæger mange kometer sig også i kredsløb bestemt for dem.

Kredsløbene i universet hører ikke kun til himmellegemer. Galakserne bevæger sig også med enorm fart i beregnede, planlagte kredsløb. Under disse bevægelser skærer ingen himmellegemer igennem de andres bane eller støder sammen med hinanden.

På den tid, hvor Koranen blev vist, besad menneskeheden bestemt ikke, teleskoper eller udviklede observationsteknologier til at observere millioner af kilometer af rum, og heller ikke den moderne viden om fysik eller astronomi. Derfor var det på den tid ikke muligt videnskabeligt at afgøre, at rummet er ”fuldt af stier og kredsløb”, som der står i verset. Men dette blev dog åbenlyst erklæret til os i Koranen og blev afsløret på den tid: - fordi Koranen er Guds ord.

Atmosfærens lag

Et faktum omkring universet, som afsløres i Koranens vers, er, at himlen er dannet af syv lag.

«Han er den, der skabte alt på jorden til jer og derpå rettede sig op mod himlen og formede den til syv himle. Han ved alt.» (Koranen, 2:29)

«Han bestemte dem som syv himle - på to dage - og åbenbarede for hver en himmel dens beføjelse.» (Koranen, 41:12)

Ordet ”himlene”, som forekommer i mange vers i Koranen” bruges til at referere til himlen oven over Jorden, såvel som til hele universet. I betragtning af denne betydning af ordet kan man se, at Jordens himmel, eller atmosfæren, udgøre af syv lag.

Faktisk ved man i dag, at verdens atmosfære består af forskellige lag, der ligger oven på hinanden. Endvidere består den – som beskrevet i Koranen – af præcis syv lag. I en videnskabelig kilde beskrives emnet som følger:

Forskere har fundet ud af, at atmosfæren består af flere lag. Lagenes fysiske egenskaber varierer i alt fra tryk til typer af gas. Laget i atmosfæren, der er tættest på Jorden, kaldes TROPOSFÆREN. Den indeholder omkring 90% af atmosfærens totale masse. Laget over troposfæren hedder STRATOSFÆREN. OZONLAGET er den del af stratosfæren, hvor absorbering af ultraviolette stråler foregår. Laget over stratosfæren hedder MESOSFÆREN. TERMOSFÆREN ligger over mesosfæren. De ioniserede gasser danner et lag i termosfæren kaldet IONOSFÆREN. Den yderste del af Jordens atmosfære strækker sig fra omkring 480 km til 960 km. Denne del kaldes EXOSFÆREN.⁵

Hvis vi tæller antallet af lag citeret i denne kilde, ser vi, at atmosfæren består af præcis syv lag, præcis som det siges i verset.

Troposfære

Stratosfære

Ozonosfære

Mesosfære

Termosfære

Ionosfære

Exosfære

Et andet vigtigt mirakel inden for dette emne nævnes i udtalelsen ” Han bestemte dem som syv himl e” i vers 12 i Sura Fussilet. Med andre ord siger Gud i dette vers, at Han gav hver himmel sin egen pligt. I sandhed, som det ses i tidligere kapitler, har hver af disse lag vitale pligter til fordel for menneskeheden og alle andre levende ting på Jorden. Hvert lag har en særlig funktion, lige fra at danne regn til at forhindre skadelige stråler, fra at reflektere radiobølger til at afværge skadelige effekter fra meteorer.

En af disse funktioner beskrives for eksempel i en videnskabelig kilde som følger:

Jorden atmosfære har 7 lag. Det laveste lag kaldes troposfæren. Regn, sne og vind finder kun sted i troposfæren.⁶

Det er et stort mirakel, at disse fakta, som umuligt kunne være blevet opdaget uden teknologien fra det 20. århundrede, tydeligt blev beskrevet af Koranen for 1400 år siden.

Det beskyttede tag

I Koranen henleder Gud vores opmærksomhed på en af himlens meget interessante egenskaber:

«Vi satte himlen som et bevogtet tag. Og dog vender de sig bort fra tegnene derpå …» (Koranen, 21:32)

Dette kendetegn ved himlen er blevet bevist af videnskabelig forskning udført i det 20. århundrede.

Atmosfæren, som omgiver jorden, udfører afgørende funktioner for, at liv kan eksistere. Mens den ødelægger mange meteorer, store og små, som de kommer mod jorden, forhindrer den, at de falder til jorden og skader levende ting.

Desuden filtrerer atmosfæren de lysstråler, der kommer fra rummet, som er skadelige for levende ting. Interessant nok lader atmosfæren kun uskadelige og brugbare stråler – synligt lys, nært ultraviolet lys og radiobølger, komme igennem. Alle denne stråling er essentielt for liv. Nære ultraviolette stråler, som kun delvis lukkes ind af atmosfæren, er meget vigtige for planters fotosyntese og for overlevelsen af alle levende væsner. Størstedelen af de intense ultraviolette stråler, der udsendes fra solen, filtreres ud af ozonlaget i atmosfæren og kun en begrænset – og essentiel – del af det ultraviolette spektrum når Jorden.

Atmosfærens beskyttende function slutter ikke her. Atmosfæren beskytter også jorden fra rummets isnende kulde, som er omkring 270 °C.

Det er ikke kun atmosfæren, der beskytter Jorden fra skadelige effekter. Ud over atmosfæren fungerer Van Allen bæltet, et lag dannet af Jordens magnetfelt, også som et skjold mod den skadelige stråling, der truer vores planet. Denne stråling, som konstant udsendes fra Solen og andre stjerner, er dødbringende for levende ting. Hvis Van Allen bæltet ikke eksisterede, ville det massive udbrud af energi kaldet soludbrud, som ofte forekommer i Solen, ødelægge alt liv på Jorden.

Dr. Hugh Ross har dette at sige om vigtigheden af Val Allen bælterne for vores liv:

Faktisk har Jorden den største tæthed af alle planeterne i vores Solsystem. Den store nikke-jern kerne er ansvarlig for vores store magnetfelt. Dette magnetfelt producerer Van Allen strålingsbæltet, som beskytter Jorden fra stråling bombardement. Hvis dette bælte ikke fandtes, ville liv ikke være muligt på Jorden. Den eneste anden stenede planet, der har et magnetfelt, er Merkur – men dens feltstyrke er 100 gange mindre en Jordens. Selv Venus, vores søster planet, har intet magnetfelt. Van Allen strålingsbæltet er et design unikt for Jorden.⁷

Energien udsendt i bare et af disse udbrud opdaget i de seneste år blev beregnet til at være svarende til 100 milliarder atombomber af den type, der blev kastet over Hiroshima. Otteoghalvtreds timer efter udbruddet blev det observeret, at magnetnålene i kompasser udviste unormal bevægelse, og 250 kilometer over Jordens atmosfære steg temperaturen pludselig til 2.500ºC.

Kort sagt arbejder et perfekt system langt over Jorden. Det omgiver vores verden og beskytter den i mod eksterne trusler. Forskere fandt først for nylig ud af dette, men alligevel informerede Gud os i Koranen for århundreder siden om, at jordens atmosfære fungerer som et beskyttende skjold.

Den tilbagevendende himmel

Ordet fortolket som ”vender tilbage” i Koranen har også betydningen af at ”sende tilbage”.

Vers 11 i Sura Tarik i Koranen henviser til himlens “tilbagevendende” funktion.

«Ved himlen, der vender tilbage, „» (Koranen, 86:11)

Ordet fortolket som ”vender tilbage” i Koranen har også betydningen af at ”sende tilbage”.

Som bekendt består atmosfæren, der omgiver Jorden, af mange lag. Hvert lag tjener et vigtigt formål til fordel for liv. Forskning har afsløret, at disse lag har funktionen af at sende de materialer eller stråler, de udsættes for, tilbage til rummet eller tilbage ned til Jorden. Lad os nu med nogle få eksempler på denne ”genanvendelsesfunktion” undersøge funktionen af lagene, der omgiver Jorden,

Troposfæren, 13 til 15 kilometer over Jorden, gør, at vanddamp er i stand til at stige op fra Jordens overflade for at fortættes og komme tilbage som regn.

Ozonlaget, i en højde af 25 kilometer, reflekterer skadelig stråling og ultraviolet lys, der kommer fra rummet, og sender begge tilbage til rummet.

Ionosfæren reflekterer radiobølger fra Jorden tilbage til forskellige dele af verden, ligesom passive kommunikationssatellitter, og gør altså trådløs kommunikation, radio og fjernsynsudsendelser mulige over lange afstande.

Magnetosfære laget sender de skadelige radioaktive partikler udsendt af Solen og andre stjerner tilbage til rummet, før de når Jorden.

Det faktum, at denne egenskab ved atmosfærens lag, som først er blevet vist i den nylige fortid, blev meddelt for århundreder siden i Koranen, viser igen, at Koranen er Guds ord.

Miraklet i jern

Jern er et af de elementer, der bliver fremhævet i Koranen. I Sura Hadid, som betyder Jern, bliver vi fortalt:

«… Også jernet har Vi sendt ned. Der ligger en mægtig styrke deri og megen nytte for menneskene…» (Koranen, 57:25)

Ordet “sendt ned”, som bruges specifikt om jern i verset, kan man se som at have metaforisk betydning for at beskrive, at jern er blevet givet til folkets fordel. Men når vi tager ordets bogstavelige betydning i betragtning, som er ”at blive fysisk sendt ned fra himlen”, indset vi, at dette vers indebærer et meget vigtigt videnskabeligt mirakel.

Det er fordi, moderne astronomiske fund har afsløret, at jern fund i vores verden er kommet fra de gigantiske stjerner i det ydre rum.

De tungeste metaller i universet bliver produceret i kernen af store stjerner. Vores solsystem ejer dog ikke nogen passende struktur til at producere jern af sig selv. Jern kan kun produceres i meget større stjerner end Solen, hvor temperaturen når op på nogle få hundrede millioner grader. Når mængden af jern overskrider en bestemt mængde i en stjerne, kan stjernen ikke længere rumme den, og til sidst eksploderer den i det, der hedder en ”nova” eller en ”supernova”. Som resultat af denne eksplosion spredes meteorer, der indeholder jern, omkring i universet, og de bevæger sig gennem tomrummet indtil de tiltrækkes af tyngdekraften af et himmellegeme.

Alt dette viser, at jern ikke blev dannet på Jorden, men blev båret fra eksploderede stjerner i rummet via meteorer, og blev ”sendt ned til jorden” på præcis samme måde, som det siges i verset: det er tydeligt, at dette faktum ikke kunne være videnskabeligt kendt i det 7. århundrede, da Koranen kom frem.

Tidens relativitet

I dag er tidens relativitet et bevist videnskabeligt faktum. Dette blev afsløret af Eisteins relativitetsteori i starten af det 20. århundrede.

I dag er tidens relativitet et bevist videnskabeligt faktum. Dette blev afsløret af Eisteins relativitetsteori i starten af det 20. århundrede. Indtil da vidste folk ikke, at tid var et relativt koncept, og at det kunne skifte afhængigt af miljøet. Men den store forsker Albert Einstein beviste åbenlyst dette faktum med relativitetsteorien. Han viste, at tid afhænger af masse og fart. I menneskehedens historie havde ingen tydeligt udtrykt dette faktum før.

Dog med én undtagelse: Koranen indeholdt information om, at tiden er relativ! Nogle vers om emnet lyder:

De beder dig fremskynde straffen. Gud vil ikke svigte sit løfte. Én dag hos din Herre er som tusinde år efter jeres tælling.

(Koranen, 22:47)

Han styrer befalingen fra himlen til jorden og derpå stiger den op til Ham, på én dag, hvis omfang efter jeres beregning er tusind år.

(Koranen, 32:5)

Englene og ånden stiger op til Ham på en dag, hvis længde er halvtreds tusind år,

(Koranen, 70:4)

I nogle vers indikeres det, at folk opfatter tid forskelligt, og at folk nogle gange kan opfatte en meget kort tidsperiode som meget lang. Den følgende samtale mellem folk, foretaget under deres dom i Efterlivet, er et godt eksempel på dette:

«Han siger: "Hvor mange år har I været på jorden?" De siger: "Vi har vel været der en dag eller noget af en dag. Spørg dem, der kan tælle!" Han siger: "I har kun været der ganske kort tid. Hvis I blot vidste!» (Koranen, 23:112-114)

Det faktum, at tidens relativitet så tydeligt nævnes i Koranen, som først kom frem i 610, er endnu et bevis for, at dette er en hellig bog.

Parrene i skabelsen

Selvom konceptet om ”par” normalt står for mand og kvinde, har erklæringen om ”af det, de ikke kender” videre implikationer. I dag er en af versets implikationer blevet afsløret.

«Højlovet være Han, som skabte alle arterne, af det, som jorden lader vokse frem, af dem selv og af det, som de ikke kender!» (Koranen, 36:36)

Selvom konceptet om ”par” normalt står for mand og kvinde, har erklæringen om ”af det, de ikke kender” videre implikationer. I dag er en af versets implikationer blevet afsløret. Den britiske forsker Paul Dirac, som foreslog, at materie dannes i par, modtog Nobelprisen i fysik i 1933. opdagelsen, kaldet ”piraté”, vedholder, at materie parres med sin modsætning: antimaterie. Antimaterie har de modsatte egenskaber af materie. For eksempel er elektronen i antimaterie, i modsætning til i materie, positivt ladet, og dens protoner er negativt ladede. Dette faktum står i en videnskabelig kilde på denne måde:

”… enhver partikel har sin antipartikel med modsat ladning… … og ubestemthedsrelationen fortæller os, at par skabelse og par udslettelse sker i vakuum hele tiden, alle steder.”¹⁴